Mmmmmmmacarons
Jeg elsker disse fine, søde små franske mandel makroner, som er fyldt med silkebløde, parfumerede cremer. De er det perfekte punktum efter en middag eller som ledsager til en god kop kaffe. De findes i et utal af varianter: lakrids, lime, hindbær, karamel, men man går aldrig fejl af en klassisk chokolade macaron!
Opskrift på Macarons med chokoladecreme:
200 g flormelis
20 g sukker
100 g mandelmel
15 g kakao
Bland flormelis med mandler og kakao. Si blandingen i en skål. Pisk hviderne indtil næsten helt stive, tilsæt sukker og pisk videre til helt stift.
Fold mandelblandingen i hviderne lidt ad gangen, indtil blandingen er homogen. Hæld blandingen i sprøjtepose med en 11 mm tylle og sprøjt ud til små runde cirkler på en bageplade med bagepapir/silpat dejen. Lad de ubagte macarons tørre i 10-15 minutter inden de bages ved 160 grader i 12-15 minutter.
Lad dem hvile i et par minutter inden de fjernes fra bagepapiret.
Chokoladecreme:
70 g chokolade, god kvalitet
70 ml fløde
Bring fløden i kog og smelt den hakkede chokolade deri. Køl helt af og pisk cremen let.
Smør/sprøjt den på den ene macaron og læg den anden over på.
Opbevar de små macarons på køl indtil servering!
Bon appetit!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar